NYT 1 - Marts 2021

Opråb fra Frilandsmuseet

Corona-nedlukningerne i 2020 ser desværre ud til at have fået den uheldige konsekvens, at mange af medlemmerne i Frilandsmuseets Venner ikke fornyer deres medlemskab i 2021. I hvert fald mangler vi i skrivende stund mange af vores sædvanlige fornyelser.

Det er vi meget kede af, for medlemsbidragene fra vennerne betyder overordentlig meget for museet. Særligt i en tid, hvor der hele tiden vanker nedskæringer og udgiftsstop pga. nedlukningerne. 

Jeg vil derfor gerne appellere til, at man fornyer sit medlemskab og støtter os i denne svære tid. Medlemsbidragene gør nemlig en stor forskel. Støtten fra vennerne i 2019 og 2020 betyder f.eks., at vi i år har råd til at lægge tag på, og sætte vinduer og døre i, Øresundsvej station. Det ville vi ikke have haft råd til uden jeres økonomiske støtte.

Med jeres økonomiske bidrag vil vi i de næste par år også kunne få råd til at gøre området foran stationen i stand, anlægge en forplads og pudse stationsbygningen op, komme videre med den indvendige indretning osv. 

Så derfor: Tøv ikke med at forny jeres medlemskab og værdifulde støtte til Frilandsmuseet. Vi sætter virkelig pris på den og den gør en forskel.

Med venlig hilsen
Peter Henningsen
Museumschef

UDSKYDELSE AF GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen for SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER er på grund af Corona udskudt på ubestemt tid.

Vi håber på, at det snart bliver muligt og forsvarligt at mødes, så vi kan få gennemført den årlige generalforsamling.

LiDt lokalhistorie om Fuglevad og møllerne

Af Niels-Kristian Petersen

FUGLEVAD

Til højre: Fuglevad ved Lyngby. Fra venstre på kortet ses Fuglevad vindmølle, Gudmanns villa med vognport, Lyngby Landbrugsskole, Grundtvigs Højskole, Lyngby vandmølle. Postkort. Ukendt udgiver. Ukendt.

Nedenfor ses Den Gudmannske Villa/Villa Folevad samt Møllehus vej 10 A & B.

Fastelavn – en gammel fest

Af Kokkepigen

Lige nu befinder De, kære læser, Dem sikkert i Fasten, de 40 dage før påsken, hvor man skulle spæge sit legeme på alle måder gennem afholdenhed fra kød, fede spiser og hvidt brød, ja selv kødets lyster skulle helst afsværges. Men før fasten starter, skal der siges farvel til alt det, som må undværes. Der er en grund til, at det længere sydpå hedder Carnevale – det betyder Farvel til kødet. Man overgav sig dog ikke uden kamp, en kamp mellem karneval og faste.  Som De sikkert har regnet ud, er det en katolsk fest, som er blevet afholdt også efter reformationen. Nok ikke altid med præsternes velsignelse, men den var så indgroet i bondens år, at den vedblev at blive fejret. 

I dag har De, kære læser, sikkert en kalender at slå festdage og fødselsdage op i. Det kunne de færreste bønder gøre, derfor havde de huskevers. Det kunne lyde således:

Vil Du vide med liden Umag,
Første Nye efter Kyndelmissedag
Første Onsdag derefter kommer
Da haver Du Faste med Kuld og Hunger

Hvad fortæller dette vers os i dag? Nye er første nymåne efter Kyndelmisse, som falder den 2. februar. Endnu længere tilbage, i hedensk tid, var denne nymåne indledningen til Goa måned, hvor foråret starter. Februar hed også tidligere Blidemåned, lyset er ved at komme tilbage, og selvom det stadig er hundekoldt, er det nu, man begynder at forberede forårets komme. Fasten starter den første onsdag efter nymåne, men før det skal der fejres fastelavn. Flæskesøndag starter festlighederne, så kommer Fastelavnsmandag og Hvide Tirsdag, før fasten starter med Aske-Onsdag, onsdag i verset. 

Nu er fastelavnsfesten blevet en skygge af sig selv, kun fejret af børn og barnlige sjæle, men sådan var det ikke tidligere. Her red eller gik karlene gennem landsbyen og besøgte alle gårde på vejen. Festligt har det været at se på, når de udklædte ryttere red gennem byen, måske med en ”stodder” og en ”kælling” forrest. De blev beværtet på det mest splendide på vejen, så til sidst har det nok været særlig festligt at iagttage dem. Der blev sluttet af ringridning og at ”stikke til stråmand”, fornøjelser, som oprindeligt hørte til middelalderens og renæssancens ridderturneringer, hvor adelen skulle bevise deres færdigheder med lansen. Tøndeslagning, til tider med en levende kat i tønden, hørte også med. Der blev sluttet af med et ordentligt gilde, hvortil karlene leverede øllet og pigerne æggesøbe, varmt øl med æggesnaps. 

I byerne blev der også løbet fastelavn, også længe efter reformationen havde sat en stopper for fasten. Det blev i 1700-tallet til maskerader, som de stadig finder sted længere sydpå, bl.a. i Venedig. Det var en mulighed for at klæde sig ud og blive en anden en dag eller to, så den rige kunne blive stodder og den største karl i sognet en gammel kælling. Jeg er sikker på, at De, kære læser, til tider også har ønsket at blive en anden og slå gækken løs, om det så kun er for en enkelt nat.

Som De nok kan regne ud, var den gamle fastelavn ikke velkommen i alle kredse. Salig Vilhelm Beck, medstifter af Indre Mission og præst i Ubby omkring 1850, havde ikke mange venlige ord om skikken. Han skrev: ”Fastelavnen er den værste Tid i Aaret, da kunne man sige, at Fanden er ret løs. Fastelavnsmandag kom Unge ridende i stor Skare med ”en Stodder” og ”en Kælling” i Spidsen. ”Stodderen” udpyntet paa det voldsomste med Fjer og Baand, ”Kællingen”, en Karl i Fruentimmerklæder, og hele Skaren udpyntet med Pigernes stærkt farvede Huebaand; de red ind i alle Gaarde, dansede og tiggede Æg og Penge til Gildet.” Jeg er sikker paa, at De, kære Læser, som jeg gerne ville have nydt synet af Karlene og Pigerne, når de red gennem landsbyen og måske være med til gildet bagefter, som kunne resultere i løsgående heste og drukne karle, som var faldet af hesten. 

Måske undrer De dem nu over, hvor børnene er blevet af? De er der stadig, som de hele tiden har været det, en del af festlighederne fra begyndelsen til slutningen. De har set, hvad der er foregået, og da fastelavnen i løbet af 1800-tallet ikke længere blev fejret af alle, huskede børnene dem. De klædte sig ud, slog katten af tønden og blev kattekonge og kattedronning. Den gamle skik med et fastelavnsris, pyntet med papirsblomster, blev til vores fastelavnsris, som også er pyntet slik og legetøj. Det festlige optog gennem byen er blevet til udklædte børn, som går fra hus til hus og synger fastelavnssangen ”Boller op, boller ned” for slik eller fastelavnsboller. Selv denne skik er nu næsten forsvundet, og er blevet afløst af Halloweens Trick or Treat i efteråret. Ligesom fastelavn er halloween oprindeligt en katolsk fest, Alle Helgens Aften, hvor man mindes de døde, som i denne nat er tæt på menneskene. 

Jeg vil afslutte dette mit lille causeri med en gammel opskrift på fastelavnsboller. Det fine hvide brød hørte fastelavn til, enten som krydrede fastelavnsboller eller som fastekringler eller -strutter. De kunne blive solgt af kagekoner til gilderne, så måske De, kære læser, kunne tænke dem at være kagekone i deres familie og prøve at fremstille Madam Mangors Fastelavnsboller efter en opskrift fra 1842:

Når 3 æg er pisket godt med 70 g sukker, røres 185 g smør i (husk at holde bundfald tilbage). 50 g gær opløses i ½ l lunken sødmælk. Derefter røres 1 kg hvedemel i, og når den er blevet for hård til at røre, æltes med hænderne, indtil dejen slipper disse og fadet og øjner sig indvendigt (dvs. der er dannet luftbobler i dejen – så det kræver en del æltning), hvorefter den sættes til hævning et lunt sted. Når den er hævet, æltes den godt og hurtigt med 250 g rosiner, 50 g sukat eller appelsinskal, kardemomme og evt. kanel. Dejen formes til boller, hæver og bages straks ved 210 grader.

Følg Frilandsmuseet på de Sociale Medier

Ved at følge museet på de sociale medier, får man nyhederne tidligt. 
Det kan være nyheder som coronanedlukning, men også nyheder om aktiviteter, arrangementer o.a. 
Og ikke mindst bliver der jævnligt lagt en masse fine stemningsbilleder op og der er mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere på billederne.

Vi kan følges på:

• Facebook: https://www.facebook.com/frilandsmuseet/

• Instagram: https://www.instagram.com/frilandsmuseet/

• Youtube: https://www.youtube.com/playlist?list=PL12ED1C11290398DE