NYT 3 - November 2017

Nyt fra formanden

Sæsonen på Frilandsmuseet går på hæld. Frilandsmuseet har i løbet af sæsonen afholdt et væld af arrangementer til glæde for de besøgende og med-lemmerne i Frilandsmuseets Venner. Frilandsmuseet er fortsat et utroligt populært udflugtsmål for både unge, ældre og familier.

I særdeleshed må man blive imponeret, når man ser det dagsprogram museet har i højsæsonen i juli og første halvdel af august. I den periode er dagene tæt besat med teaterforestillinger, salg i Stadager Brugsen, fællessang og ikke mindst aktiviteter, hvor alle museets laug får mulighed for at demonstrere deres færdigheder og viden om netop det område, som er i fokus i deres respektive laug. Alt dette er helt sikkert med til at sikre, at alle besøgende får den bedst mulige oplevelse når de besøger Frilandsmuseet.

Vi håber også, at I har benyttet jer af de aktiviteter, der har været eksklusivt planlagt for medlemmerne.

Husk også at der igen år vil blive spillet ”Et Juleeventyr” i en fri fortolkning af Charles Dickens klassiker. 

Selskabets traditionelle julearrangement med kaffe og brød vil blive afholdt den 2. december kl. 10 i Frilandsmuseets restaurant, og vil markere afslutningen på sæsonen. Frilandsmuseet har denne dag samt 3 og 9-10 december åbent fra 10-16. 

På det mere praktiske plan arbejder vi fortsat med processen omkring omlægningen af bladet og informationsudvekslingen med medlemmerne. Vi har i 2017 alene udsendt 3 NYT i både papirudgave og elektronisk på hjemmesiden
www.frilandsmuseetsvenner.dk. Vi fortsætter indtil videre med at udsende bladet både i papirudgave og på hjemmesiden. Da det jo er hensigten, at vi skal minimere udsendelse af papirudgaver af bladet, vil jeg derfor endnu en gang opfordre til, at man tilmelder sig nyhedsbrevet på foreningen hjemmeside. En kommunikation, der alene går gennem hjemmesiden vil også muliggøre en mere kontinuerlig formidling af artikler og nyheder. 

Jeg vil igen i år opfordre til at såfremt I mangler en god julegaveidé til gode venner eller familie, så er det muligt at give et medlemskab til Frilandsmuseets Venner i julegave. Bedre gave kan man da ikke få. Det giver både mulighed for mange gode oplevelser og masser af frisk luft.

Jes Damsted

Invitation til årets julearrangement
 

Som traditionen byder sig inviterer Frilandsmuseets Venner til morgenmøde, kaffe og kage lørdag den 2. december kl. 10.00 i Frilandsmuseets restaurant. Tilmelding er ikke nødvendig. Herefter er Frilandsmuseet juleåbent frem til kl. 16 med et omfattende juleprogram som dels kan læses på museets hjemmeside og på sidste side i dette blad. 

Juleprogrammet for begge juleweekender vil ligge fremme i billetsalgene. 

Husk at Frilandsmuseets Venner får 10 % rabat i Frilandsmuseets butik.

nyt fra museumsschefen
 

Sæsonen 2017 lakker mod enden. Det har både været en god og en skidt sæson. Den har været skidt pga. det regnfulde og kolde sommervejr, som betød at færre gæster end vanligt lagde vejen forbi museet, men den har også været god, fordi vi i år prøvede kræfter med en hel ny formidlingsform - nemlig formidlingen af HC. Andersen - og det blev taget så vel imod, at vi vil gentage successen næste år og ellers håbe på et meget bedre frilandsmuseumsvejr, end det var i år.

I det hele taget bliver næste år et meget spændende år for os. Dels sker der for tiden en række organisatoriske ændringer på Nationalmuseet, som kommer til at betyde, at Frilandsmuseet fremover får langt mere autonomi end det tidligere har været tilfældet, dels skal vi næste år i gang med at anlægge nye aktiviteter for de mindste i form af to kulturhistoriske legepladser og en ny såkaldt smutvej fra den gamle del af museet til stationsbyen.

De to legepladser vil blive anlagt i Stationsbyen og i området ved tvillingegården fra Gønge Herred, som ellers har ligget hen som udmark til den svenske gård. Smutvejen til stationsbyen vil komme til at gå fra Stenstruphuset og smedien fra Ørbæk og videre bagom Gøngegården, Dyndvedhuset og gården fra Barsø til Landboskolen. Ved Landboskolen planlægges det at flytte det nuværende hegn ved Bernhard Olsen teateret længere frem på vejen, således at smutvejen kommer til at løbe hen til stationsbyen indenfor museumshegnet. 

Alt dette koster selvfølgelig penge, som endnu ikke er helt hus, men hvis alt går, som vi håber, så vil både smutvej og legepladser blive færdiggjorte i løbet af 2018.

Nu må vi se.

Peter Henningsen
Museumschef

Frilandsmuseet satser på flere frivillige

På Frilandsmuseet har vi i mange år inviteret frivillige ind til at hjælpe os med forskellige ting. Møllerlauget har siden 1994 formidlet museets vind- og vandmøller. De står klar hver søndag og sidste onsdag i måneden, særligt i Karlstrup og Ellested. Hver mandag i lukkesæsonen tropper de trofast op og krøjer, drejer og smører, så møllerne ikke får skader. Senere kom havelauget som vedligeholder den kæmpe store køkkenhave på herregården, men af bar virkeløst også har kastet sig over haverne på Vemb, Kølvrå og Læsø. Havelauget er også meget aktive i ’Gamle Sorters Dag’ i september.  Køkkenlauget står iført historisk dragt og kokkererer efter gamle opskrifter med de gamle redskaber i herregårdskøkkenet. Det store støbejernskomfur er altid glødende og hyggeligt. De arbejder med årstidsbestemte temaer og bruger ofte frugt og grønt fra haven leveret af havelauget. Håndarbejdslauget blev løbet i gang for 8 år siden og havde en meget konkret opgave, nemlig at strikke kæmpe mængder af uldne hoser til at udstille på Kølvrågården for at vise bindeindustrien på hedeegnen. Håndarbejds-lauget var inaktivt i nogle år, men er nu igen i gang og formidler spændende og nørdet håndarbejde forskellige steder på museet, naturligvis afhængig af hvor teknikken hører hjemme tidsmæssigt og socialt. De sidder også i dragt og karter, strikker, orkerer, broderer og forhåbentlig får vi gang i strømpestrikkemaskinen Viktoria og i opmaskning på Stadager inden længe. Seneste skud på stammen er et Stenstruplaug som skal sørge for at der bliver igangsat en masse spændende aktiviteter i ’sansehuset’. Vi har været i gang siden 2016 og har haft mange glade børn som har pumpet vand op ad brønden, er blevet klædt på i historiske dragter, har kartet og spundet og fået læst op ved langbordet. Nu håber vi at få endnu mere fokus på det lille fine hus med de mange muligheder både i stuer, køkken, bryggers, stald og have.

Alle laugene har en frivillig tovholder som kommunikerer med en faglig kontaktperson på
museet og som sørger for at opdatere medlemslister, indkalde til møder, lave vagtplaner m.m. Museets kontaktperson hjælper med faglige spørgsmål og koordinerer med øvrigt arbejde på museet. Som noget nyt, har museet udpeget mig til at være frivilligkoordinator. Jeg skal sørge for at der er en logisk og funktionel organisation og at den er kommunikeret ud blandt de frivillige og på museet. Jeg skal se på forsikringsspørgsmål, nøglekort og oplæring så alle føler sig godt klædt på til at repræsentere museet. Ikke mindst skal jeg arbejde på at gøre museet attraktivt som et sted man har lyst til at lægge nogle timer frivilligt arbejde. Det vil gavne museet og forhåbentlig give de frivillige nogle gode oplevelser i gruppen og med museets gæster.

Hvis du er interesseret i at høre mere om laugene, så kontakt venligst tovholderen. Du kan finde telefonnumre og mailadresser på Frilandsmuseets hjemmeside. www.natmus.dk 

Anja Jørgensen
Museumsinspektør

Håndværk i folkeskolen

Når kulturarvens håndværk bygger fremtidens klasseværelse

Med værktøj som stemmejern, murerske, kalkkost og pensler i hænderne har omkring 100 skoleelever, sammen med deres lærere, givet sig i kast med at blande mørtel og farvepigmenter og tømre bindingsværk. Alle har de afprøvet teknikker og metoder fra forskellige fag og her er blot nævnt et udpluk af de mange opgaver, hvor eleverne på Frilandsmuseets værksteder og i de historiske huse er blevet udfordret på læringsoplevelser til både hoved og hænder. 

Det er museets håndværkerne og formidlere, der har givet elever og undervisere en helt særlig mulighed for at lære om materialer, værktøj, bygninger, håndværksfag og om menneskerne bag det hele. 

Projektets baggrund

Forløbet er en del af udviklingsprojektet Håndværk i folkeskolen, der skal bidrage med nye undervisningstilbud til elever i den danske folkeskole. Det er målet med projektet at styrke 6. klassernes forståelse for materialer, håndværk og bygningskultur i et praksisnært miljø, hvor høj faglighed, ny viden og det gode håndværk overleveres til eleverne sammen med kulturarvens fortælling om det bæredygtige byggeri. 

I to pilotprojekter, gennemført i 2016 og 2017, er konceptet blevet udviklet og afprøvet i et samarbej-de med 6. klasser fra Østre Farimagsgade Skole og deres lærere. I 2017-modulet har eleverne arbejdet sammen med Frilandsmuseets håndværkere om at rejse en ny bygningskonstruktion i bindingsværk. Skolehuset står nu på Frilandsmuseet og er klar til nye 6. klasser, som skal arbejde videre på det i 2018.

Som festlig afslutning på pilotprojekterne var eleverne og deres familie inviteret til rejsegilde, der traditionen tro fejres med pølser og en skål for byggeriet. Rejsegildet blev holdt i forbindelse med Håndværkets Dage, som er en årligt tilbagevendende begivenhed på Frilandsmuseet.

Et nationalt udviklingsprojekt

Projekt Håndværk i folkeskolen arbejder videre på at udvikle en national model for tilbuddet til brug i faget Håndværk og Design i den danske folkeskole.

Vil du vide mere om projektet og Nationalmuseets nye undervisningstilbud? Kontakt Frilandsmuseets leder af Bygninger, Skibe og Anlæg, Niels Erik Jensen på mail Niels.Erik.Jensen@natmus.dk eller telefon + 45 41 20 64 05

Niels Erik Jensen
Arkitekt

Apropos møllerne og herrens veje

Liberaliseringen af kornmølleriet i 1862 mundede ud i frustrationer og konflikter mellem bønder og møllere her i landet. Hertil vil jeg her knytte nogle historier, som er taget fra empiriske data fra diverse tidskrifter.

Møllerene manifesterede deres harme over den frie konkurrence, der blev sat i værk. Selv efter 25 år, blev møllersvendene ved med at beklage deres nød. De klagede over, at den frie konkurrence havde taget næringen fra de etablerede mølleejere, og havde ’overfyldt’ landet med ’svipmøller, hestekværne, knuseværker, færre indtægter etc..’. Der var nye maskiner, og systemer til at male efter. ’Skal man være med, må man hvert andet år forny disse apparater med nyere og bedre konstruktion. Altså forøgede udgifter og flere konkurrenter’ skrev svendene i deres tidsskrifter.

Ikke nok med det. Der opstod også en diskussion om, hvorvidt søndagsarbejdet - som også var et problem for mejerierne - skulle afskaffes på møllerne i slutningen af 1880erne. Dette spørgsmål blev mest relevant for ejerne af vindmøllerne, der var afhængige af vinden for at ’holde på søgningen’. Søndagsarbejdet var fra 9 til 16, hvilket betød at møllersvenden var udelukket fra kirkegang. Endvidere var der flere hustruer til møllere, som klagede over ’den meget uro om søndagen’. Søndagsarbej-det var nemlig skik i visse egne, og informanten mente, at ’folk er kjørt til mølle på helligdagen ene og alene for tidsfordriv’.

En møllersvend opfordrede til indførelsen af en lov, der forbød at male om søndagen, fordi svendene ikke kan deltage i kirken. Og selv om han gjorde det, skulle han klæde om igen og arbejde efter kirkebesøget, skriver en anden skribent. 

En stubmøller protesterede imod søndagsfri: ’Hvad hvis det kun blæser på en søndag og ikke de øvrige dage? Møllersvende har det strengt nok på en vindmølle’.

Bøndernes syn på møllere, som ikke gik i kirke

I en beretning fra en hr. MAX gør han rede for, hvorfor mølleren arbejder om søndagen. Det er en uskik, som er fra den tid, hvor bonden var herremandens tjener. På grund af hoveriet måtte han arbejde hele tiden undtagen søndag, hvor han da fik tid til at gå til mølle med sit korn. Den skik har fulgt møllerne lige siden. Han mente ikke, at møllerne var hæderlige mennesker, og at de skulle være selvskrevne til helvede. Møllerne var ’nogle særdeles ugudelige kroppe…, og de burde gøre en kraftanstrengelse for at vise, at de ikke var ugudelige’. De skulle holde fri om søndagen og gå i kirke.

Der var andre, som opfordrede kunderne til at blive væk fra møllerne. Det skulle være den bedste måde at standse søndagsarbejdet på.

I 1891 udkom ’lov om den offentlige fred på folkekirkens helligdag samt på grundlovsdagen’. Alle arbejdspladser, hvor arbejdet udføres på fabriksmæssig måde, skulle holdes lukket om søndagen mellem kl. 9 og 24. Undtagelser var blandt andet vind- og vandmøller, der ’benytter elementære Drivkræfter’. Dog skulle de have fri hver anden søndag.

Fagforeningens bestræbelser for at standse søndagsarbejdet fik virkning i 1897. De opnåede blandt andet at afskaffe søndagsarbejdet i Slagelse og Ringsted. 120 år senere er det en behagelig oplevelse for museets gæster, at nyde Møllerlaugets indsats som frivillige på museets vind- og vandmøller. 

Og så til noget helt andet. Den nye bog for børn ’Møllen går amok’, som er skrevet af undertegnede og Kristine Tjalve, illustreret af Susanna Hartmann og udgivet af Forlagt Tøkk, kan anbefales som en oplagt julegave. Bogen har fået en fornem anmeldelse i Bognørden med 5 ud af 6 hjerter. Den kan også købes i museets butik til 199 kr. og medlemmerne får 10% rabat.

Boum Pyndiah
Museumsinspektør

Pakkeprojekt på Frilandsmuseet

Siden sidst i august har samlingsenheden på Frilandsmuseet i samarbejde med konservatorer fra Bevaringsafdelingen i Brede været i gang med at rengøre, fotografere og ompakke genstandene i Frilandsmuseets papirmagasiner. Det sker, fordi det ser ud til, at Nationalmuseet langt om længe får lov til at bygge nye magasiner. Byggeriet er ikke gået i gang endnu, men for at sikre, at bygningen ikke kommer til at stå tom i flere år, når den er færdig, er Nationalmuseets enheder allerede nu gået i gang med at gøre særligt følsomme genstande klar til at blive flyttet. På Frilandsmuseet valgte vi papirmagasinerne, fordi vi her har mulighed for at forbedre klimaforholdene betydeligt og samtidig skabe et bedre overblik over, hvad magasinet egentlig indeholder. Mange af genstandene var nemlig kun registreret som ”bog” i vores digitale system, og man skulle derfor slå op i registreringskortene for at se hvilken bog, det rent faktisk drejer sig om. I forbindelse med pakkeprojektet sørger vi derfor for, at der er en mere sigende titel. 

Ikke overraskende er det mest bøger, der er opbevaret i papirmagasinerne, men der er også andre ting, som f.eks. diplomer, breve, festsange o. lignende. Bøgerne er gennem tiden indsamlet med henblik på at blive udstillet i enten de bygninger, der allerede er opført på museet, eller som det er planen at opføre. Derfor indeholder samlingen også bøger fra mange tidsaldre. De ældste bøger er ikke overraskende salmebøger, bibler og bønnebøger. Det var typisk den eneste slags bøger, som bønderne ejede i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Fra den anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet er der til gengæld et stigende antal af alment dannende bøger og romaner. Det afspejler en udvikling, hvor læsning begyndte at få et andet formål end et religiøst. Fra denne periode er også bevaret regnskabs- og notesbøger, hvor ejeren har noteret årets gang og arbejde i marken, men også f.eks. hvor meget salg af fjerkræ har indbragt. Nogle af disse samlinger af notesbøger dækker adskillige år og kunne i fremtiden danne grundlaget for en mere indgående analyse af livet på landet i starten af 1900-tallet. På samme måde er samlingerne af begravelseshæfter og festsange både et eksempel på noget, som er karakteristisk for vor tids samværsformer, men de kan samtidig afsløre noget om giverens netværk. Hvem var det han var til fest hos, hvem gik man til begravelse hos?

Der gemmer sig også et andet mysterium i samlingen. Rent tilfældigt bladrede konservator Mette Humle i en bog af Sven Hedin, som hedder Transhimalaya – Opdagelser og Æventyr fra 1911. Heri fandt hun en lille indklæbet strimmel, hvor der står ”Nedkastet fra engelske flyvemaskiner natten mellem den 26. og 27. august 1944”. Bogen er på dansk, og det virker usandsynligt, at den har været interessant i sig selv. Måske har den været brugt som kodebog eller til at opbevare noget i? Det er også muligt, at den lille strimmel henviser til noget helt andet og bare er endt i bogen ved et tilfælde. Vi vil naturligvis forhøre os hos Frihedsmuseet, men vil også gerne høre andre bud på dette mysterium.  

Christina Folke Ax
Museumsinspektør

Allehelgen - HALLOWEEN på dansk!

27.-29. oktober var der fuld af uhygge på Frilandsmuseet. Vi holdt Allehelgen, eller Halloween fra kl. 17 til 21.30, så det blev stille og roligt rigtigt mørkt! Børn og barnlige sjæle kunne banke på og få slik i deres poser i 8 ’slik-eller-ballade’-huse. Her var også indrettet tableauer med en skræmmende indtørret havfrue, den fæle mare, en vareulv, en hængt mand, en gårdbo (dvs. en nisse) og en død mand i en kiste. Ved gadekæret kunne gæsterne opleve et lys- og lydshow om ’Drengen, Smeden og Fanden selv’ og i Ostenfeldgårdens mørke kunne gæsterne lytte til historier om de rigtige spøgelser som vi har på Lønnestak, Vemb og Ejdersted. Der var omvisninger hver 20.minut med fortællinger om alt det uhyggelige som er derude i mørket, hvorfor der var så meget overtro i det gamle landbosamfund og hvordan man beskyttede sig mod det onde. Særlig poetisk var elverpigerne som dansede rundt på engene indhyllet i heksekonens bryg. Rundt omkring på museet var opstillinger eller levende figurer som åmanden, nøkken, gravsoen og heksen med gryden fuld af heksebryg. Der var skilte med de uhyggelige historier og de blev flittigt læst op for børnene. Vi oplevede en imponerende interesse for temaet og mange familier mødte op udklædt i skrækkelige kostumer, bevæbnet med lommelygter og hørfrø (som skræmmer det onde væk). De var klar til uhyggen! 

Hvorfor holdt vi Halloween på Frilandsmuseet?

Vi valgte at åbne vores pæredanske porte for endnu en amerikansk kulturinvasion. Og det gjorde vi med glæde, for sådan har det altid været med traditioner, de vandrer hen over lande- og nationalgrænser. Juletræet og adventskransen er fra Tyskland, glögg og halmbukke kom fra Sverige og julekortene fra England. Fastelavn er et levn fra katolske tider i Danmark, og dermed også en invasiv art... Traditioner er et levende fænomen, de udvikler sig, finder nye udtryk, spreder sig, vokser og nogle forsvinder
under tiden også. Lynhurtigt bliver de en del af vores egen historie og noget vi ’altid har gjort’. Overskriften ’Allehelgen – Halloween på dansk’ antyder vinklen på arrangementet. Der var ingen græskar på Frilandsmuseet. Det var halloween på dansk med en blandet landhandel af alt det uhyggelige knyttet til den kulørte verden af overtro.

De 3 dage med en masse aktiviteter kunne slet ikke have kunnet lade sig gøre uden hjælp fra en masse frivillige, mange af dem er medlemmer af ’Frilandsmuseets Venner’. Tusind tak for det. Vi håber, at de vil hjælpe igen til næste år. Måske er der flere som har lyst, så skal I bare henvende jer til museet. Andets steds i bladet skriver jeg om museets frivillige laug og hvordan I kan få flere informationer og kontakt til os.

Anja Jørgensen
Museumsinspektør

Et dragteventyr

Igen i år kan Charles Dickens skønne klassiker Et Juleeventyr nydes på Frilandsmuseet, med tekst bearbejdet af forfatter Kåre Bluitgen, sangtekster skrevet af digteren Ursula Andkjær Olsen og musik komponeret af jazzmusikeren Nikolaj Hess. Denne gang er der dog den lille tvist at Tiny Tim/Harald er blevet til Margrethe, spillet af Mia Sylvester. Scrooge/Hr. Fetisen er blevet til Ane Fetisen, spillet af Signe Kærup Hjort, og the clerk, Bob Cratchit/skriveren Jens er blevet til skriveren Kisser som spilles af Penille Albæk. Lidt mandlig charme er der dog beholdt i form af en musikant spillet skiftevis af Mikkel Gomard og Martin Seier.

Min opgave som kostumier og skrædder på projektet i år, har derfor været at ’feminisere’ dragterne, med udgangspunkt i det oprindelige design af scenograf Anette Hansen. Derudover har vi trukket stykket lidt op i tiden, for at tilpasse det til vores mere moderne bydel Stationsbyen på museet. Med stykket sat til at foregå i starten af 1900-tallet, har jeg valgt at gå efter et godt langt stilmæssigt spænd der hedder ca. 1890-1910. Både for at have lidt kunstnerisk frihed, men også fordi man nok kan forsvare at moden skiftede langsommere i gamle dage, i hvert fald på landet og blandt de jævne folk, der desuden højst sandsynligt ikke havde råd til at skifte sit tøj ud ret ofte. 

Vi er så heldige i teaterafdelingen at der gennem årene er blevet opbygget en temmelig spændende og god kostume/dragtsamling af både nyt og gammelt, slidt og pænt, og deriblandt også lidt mærkværdige ting lige fra ’Slattenpatten’ til præstekåber. Alt sammen en blanding af ting syet på vores egen systue til teater og formidling, og ellers indkøbt eller foræret til museet igennem tiden. Derfor kan vi ofte komme langt med det vi har, ved at sy lidt ind her, putte en sløjfe på der og farve lidt et tredje sted. Det har vi også har gjort på et juleeventyr i år. Fetisen og Kisser er stort set sat sammen på den måde. Diverse spøgelser og ånder har vi kunnet genbruge fra de andre år med nogle få justeringer. Den lille skrøbelige pige Margrethe, som bliver spillet af en voksen kvinde har vi dog valgt at sy nyt tøj til. Udfordringen ved hende, er naturligvis at få en voksen til at ligne et barn, men dernæst også at få det ny-syede tøj til at se fattigt og slidt ud. Det er gerne systuens patineringsekspert med mere, Nina Holm Nathan der står for det. Til at give en hånd med her og der, har vi også haft praktikanten Hanne C Andersen.

Tøjet er nu klart, resten er op til Skuespillerinderne. 

Spilleperiode: 14.november – 20.december

Tider: Lørdag og søndag kl. 13 og 15

Billetpriser: 165 kr. for voksne og 95 for unge under 25 år. Gruppe voksne: 125 kr./person, minimum 10 voksne. Gruppe børn: minimum 6 unge under 25 år: 40 kr./person. Seniorer: 125 kr./person.

Skoleforestillinger tirsdag, onsdag og torsdag i hele spilleperioden.

Pernille Leisner
Kostumier og skrædder på Frilandsmuseet

Jul på Frilandsmuseet

2. – 3. december og 9. – 10. december kl. 10 - 16 holder vi juleåbent med en masse aktiviteter for hele familien. Når I kommer, vil der ligge et detaljeret dagsprogram klar. Her en appetitvækker, så I kan sætte et stort X i kalenderen.

Der vil være pyntede juletræer og –stuer rundt omkring i bygningerne og på Pebringe står bondens veldækkede julebord. På herregården er der julekagebagning, juleklip, juletræsfest på gårdspladsen og travlt håndarbejdslaug i folkestuen. I Stadager er der andespil i salen og salg i butikken og i Stenstrup bliver der plukket julegås og tilberedt bl.a. fynsk prossekage på det åbne ildsted. Vi spiller ’Den lille pige med svovlstikkerne’ på Ellested og naturligvis vores juleklassiker ’Drillenissen’ på Lundager. De talende julenisser som havde deres første jul sidste år, gemmer sig rundt omkring og kan fortælle skøre historier når man trykker på dem. Møllerlauget får travlt med at male julemel på Ellested og melder sulten sig er der julecafé ved landkiosken, æbleskiver og glögg på forten og julecafé på herregården med flæskestegssandwich, risengrød og varme drikke.