NYT 3
oktober 2022

NYT FRA FORMANDEN

Tiden går stærkt! Sidst vi skrev til jer var sommeren indtrådt, nu er vi allerede godt en måned inde i efteråret. Vi håber mange af jer nåede at deltage i flere museets aktiviteter i løbet af sommeren. Men det er jo ikke slut. Som historien er museets altid i bevægelse! I kan måske stadig nå en tur med hestvognen sammen med jeres børn eller børnebørn, nogle har måske også besøgt Oktoberfesten her i starten af oktober, det kan i hvert fald anbefales om ikke andet måske til næste år.

I løbet af den kommende tid holder museet Holloween, og der er spøgelseshistorier i november. Begge dele har traditionel været meget velsøgte arrangementer. Det er både sjovt og spændende.

I Venneselskabet har vi for nylig holdt bestyrelsesmøde, og kunne i den forbindelse byde Henriette ind i bestyrelsen, da den daglige leder af museet er født medlem af Frilandsmuseets Venners bestyrelse. Det er vi rigtig glade, da det sikrer en god kontakt mellem Vennerne og Frilandsmuseet. 

Henriette vil også komme til Vennernes julearrangement den 3. december kl. 10.00, og kan der fortælle nærmere om alle de gode initiativer der er i gang på museet. Arrangementet foregår i Frilandsmuseets Restaurant. 

Som I som medlemmer af Frilandsmuseets Venner sikkert har bemærket sker der med mellemrum udskiftninger i bestyrelsen. Senest ved sidste generalforsamling fratrådte Niels Larsen efter flere år i bestyrelsen. Ofte har vi været i den situation, at folk har henvendt sig til bestyrelsen, med interesse for at deltage i arbejdet. Der er således overvejelser om at supplere bestyrelsen med nye medlemmer. 

Som følge af ovenstående vil derfor opfordre medlemmer af Venneforeningen til at skrive til vores mailadresse, hvis nogle af jer måtte have interesse i arbejdet. Særligt interessant vil det være, hvis nogle af laugsmedlemmerne fra nogle af de aktive laug ville have interesse, da dette kunne styrke Venneforeningens relation til laugsarbejdet yderligere. Medlemmer med interesse for arbejdet med foreningens løbende økonomi er ligeledes særdeles velkomne. Dette blot for at nævne nogle meget konkrete ting. Når det er sagt, er alle selvfølgelig velkomne til at melde deres interesse.

Jeg håber at flest mulig af alle de nuværende Venner vil forblive med at være Venner også i 2023. og husk man kan jo give et medlemskab i gave til et familiemedlem eller en god ven. Ha´ et godt efterår til vi ses i december.

P.B.V

Jes Damsted
Formand

INVITATION TIL FRILANDSMUSEETS
VENNERS JULEARRANGEMENT

Traditionen tro inviteres Frilandsmuseets Venner til morgenmøde, kaffe og kage 

lørdag den 3. december 2022 kl. 10.00

i Frilandsmuseet - Det gamle Danmarks Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby.

Tilmelding er ikke nødvendig. Herefter er Frilandsmuseet juleåbent frem til kl. 16.

INDMELDELSE I FRILANDSMUSEETS VENNER

Husk, at indmeldelse sker efter 1. oktober 2022 opnås medlemskab for resten af 2022 samt for hele 2023 - d.v.s. op til 15 måneders medlemskab.

Dejlige og velbesøgte havedage
på Frilandsmuseet 2022

Sidste weekend i september holdt Frilandsmuseet havedage i Fjellerup Østergaards dejlige omgivelser. Museets frivillige, ansatte og private samarbejdspartnere tog imod for mere end 10. gang.

Igen i år var vejret med os, solen smilede fra den smukke, høje, blå septemberhimmel og 2750 gæster besøgte museet i løbet af weekenden. 

På gårdspladsen var opstillet boder og telte som husede en masse spændende havefaglige aktiviteter.

Museets dygtige havelaug og Foreningen Frøsamlerne solgte hjemmedyrkede frø af gamle sorter til grøntsager der smager af noget, eller som kan høstes over en længere sæson. Sorter der er gået i glemmebogen, eller som ikke kan købes i almindelig handel, men som er vigtige at bevare. I gamle dage var det gængs gartnerviden, hvordan man tog frø af planterne til fremtidigt brug og deling med andre haveejere.

I køkkenhaven stod havelauget klar og fortalte, især om hvor vigtig køkkenhaven var for familien, der engang boede på gården. Der var smagsprøver på de forskellige grøntsager ikke mindst kartofler og gulerødder i spændende farver. 

Børnene kunne blive klogere på plantefrøenes forunderlige verden, på en lille guidet tur med en ekspert. De tre slags frø der blev fundet, fik børnene med hjem i små poser, til at så i egen have eller vindueskarm. Måske kan det være med til, at nye små havemennesker dannes. De der bare elsker haven og slet ikke kan lade være med at gå i jorden.

I frugtboden kunne man igen i år smage forskellige gamle æblesorter, æblemost fra dem og købe et lille træ med hjem til haven.

Igen i år delte vores flittige biavlerlaug ud af viden om biernes fantastiske verden. Der blev solgt honning fra museets stader og små stykker bivoks, som kan bruges til at lave vokset papir til indpakning af fødevarer eller til at producere en salve med.

Vi havde lavet en aftale med den urtekyndige Maria fra firmaet ”Hyldemor”. Maria fortalte om urternes magiske, og autentiske virkning. Hun lavede i alt 4 små inspirerende ture for børn og voksne. På turen fortalte hun om urternes magiske virkning. Der blev plukket og klippet på livet løs. Lancet bladet Vejbred, kom i glas med madolie. Gæsterne fik glassene med hjem, for senere at kunne blande det med bivoks, og dermed få en lille balsam mod myggestik og kløe.

Det lille firma ”Rå og ren” fortalte om sæbens historie. Demonstration af forskellige sæber lavet af planteolier, æteriske olie fra planter, så duften af lavendel, æbleblomst og meget mere spredte sig. Som noget nyt havde vi inviteret keramiker, Pia Daa, der formidlede hvordan jordens ler bliver til keramik. Hun solgte smykker, skåle og vaser der bl.a. var dekoreret med den gamle glasurteknik kohornsmaling.  

Hans-Henrik fra Hillerød Staudegartneri deltog igen i år med et udvalg af de gamle stauder fra Fjellerup Østergårds tidssnit. Han lavede i år en staudeworkshop, hvor han fortalte om dyrkning og deling af stauder.

Havelauget viste rundt i forvalterhavens prydhave vest for Fjellerup Østergård og fortalte om stauderne og havens tilblivelse ud fra et gammelt maleri af den originale have.

På aktivitetssiden kunne gæsterne kigge på eller forsøge sig med plantefarvning, binde bastarmbånd eller halmdukker, lave sennep eller æblemost på den gamle mostperse, råvarerne var naturligvis fra museets haver. Håndarbejdslauget syede og solgte små duftposer med lavendel fra museets haver.

Køkkenlauget havde bemandet begge køkkener og tryllede med æbler, gamle sorter af rabarber. Svendborg vinrabarber fra haven ved Stenstruphuset blev til den lækreste trifli; der var kø i op til 20 min efter en portion og andre gratis smagsprøve.

Plantedoktorer fra Københavns- og Århus Universitet viste gruopvækkende angreb af plantesygdomme på frugter og blade i stereoluppe, gæsterne kunne selv medbringe sygdomsramte planter og få gode råd om gode bekæmpelsesmetoder uden kemi.

Frilandsmuseets havelaug, håndarbejdslaug, køkkenlaug, biavlerlaug og landsbylaug stod for hovedparten af weekendens aktiviteter og salg og ikke mindst for forberedelserne. En kæmpe hjælp for museet, en stor tak til dem. Også stor tak til de mange private samarbejdspartnere og foreninger, der hjælper med at løfte den havefaglige formidling.

Museet dyrker haver og landskaber bæredygtigt og havelauget dyrker køkkenhaven i Fjellerup efter gode gamle principper. Til havedage har vi stor fokus på de gode gamle sorter af frugt, bær og grøntsager. Der deles ud af den gamle erfaring der har stor relevans i vores tid. Samtidig med at historien fortælles om de gode sunde gamle sorter og havens vigtighed for familiernes overlevelse på landet. 

Havedagenes aktiviteter har fokus på det sanselige og kreative. Gæsterne får oplevelser og gode sunde ting at tage med hjem, om det er en pose med frø børnene selv har samlet, en halmdukke eller en dejlig staude. 

Det er en weekend befriet for hverdagens larm og virak. Og vi gør det igen til næste år.

Af Anja Jørgensen og Signe Dinsen

Invasive planter på Frilandsmuseet
– et voksende problem

Fund af Japansk Pileurt, kortlægning 

Igennem 2020 og 2021 blev et problem mere og mere synligt på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby. Bestande af den invasive Japanske pileurt havde spredt sig, og voksede nu ikke bare i landskaber og haver, men også tæt på de gamle bygninger.

Tegnestuen foretog i 2020 og 2021 en kortlægning sammen med vores landinspektør Klaus Støttrup Jensen. Registreringen viste, at der var over 1000 m2 synlige bestande i museets haver og landskaber. 

De mere ufremkommelige områder som f.eks. i museets nordvestlige ende, gemte på flere forskellige invasive planter. Vi fandt også Kæmpe pileurt, forskellige gyldenris og Armensk brombær.

Japansk pileurt viste sig at være det mest akutte og alt over skyggende problem. Der blev fundet aggressive bestande ved Marstalladen, på volden i stationsbyen, bag den nye magasinbygning ved Landboskolen, i hestefolden ved Fjellerup, i Stenstrup- Ellested- Lundager- og Barsøhaven, ved Fjellerup frugthave, P-pladsen ved Højskolevej, ved Grundtvigs Højskole, og i den nordvestlige ende.

Japansk pileurt en trussel mod bygninger, landskaber og haver 

Japansk pileurt og Kæmpe pileurt, er defineret som invasive arter. Miljøstyrelsens definition på invasive arter er: ”... dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv vil kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet”.

Der er ikke pligt til at udrydde i Dk ved lovgivning. Bekæmpelse er dog ikke mindre vigtig af den grund. Man kunne få den tanke, at museéts primære fokus ikke er at øge biodiversiten, så hvorfor er planterne et problem for Frilandsmuseet.

De forskellige invasive planter og især Japansk pileurt, har en særdeles aggressiv vækst, både over og under jorden, så planterne kan skabe store problemer i forhold til bygninger, landskaber og haver. For at finde og bekæmpe planterne, er det vigtigt at kunne kende forskel på dem.

Der findes tre forskellige invasive Pileurt

Japansk pileurt (Fallopia japonica) kendes under tre forskellige slægtsnavne: Fallopia, Reynoutria og Polygonum, kendes også under Japan pileurt og Japansk boghvede.

Kæmpe pileurt har større blade, med hjerteformet basis ved stænglen, de bliver højere, og spreder sig ikke så kraftigt som Japansk pileurt. 

Hybrid pileurt er resultatet af en kønnet en krydsning af de to arter, den ligner japansk pileurt, men den har små rødlige hår på ribberne under bladene. Ses bedst hvis man bøjer et blad og tager et foto der forstørres. Den er den mest aggressive af de tre planter. Vi har heldigvis i skrivende stund ikke fundet den på museét.

At kende sin fjende -en plante der trives med stress

Japansk pileurt er under spredning i Danmark og findes langs banestrækninger, langs vejkanter, på byggepladser, omkring bebyggelser, i grusgrave, ved vandløb, i klitlavninger, i levende hegn og skovbryn.

Planterne har deres oprindelse i Japan, hvor de vokser ved og på vulkaner, så de har tilpasset sig ekstremt varierede og stressede forhold. Jo mere de bliver bekæmpet, jo mere skyder de, eller tilpasser sig den bekæmpelse der foretages.

Planterne formerer sig med eksplosiv kraft. De danner hurtigt store bestande. Japansk pileurt bliver 1–3 m høj, Kæmpe Pileurt og krydsningen højere. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at de skygger for alle andre planter. De tilpasser sig og kan vokse i både sol, skygge fugt og tørke. De nye skud kan være svære at se, de er helt røde, og ligner ikke lige den udvoksede plante.

I yderste konsekvens antager planten en anden form, en slags bonsai vækst på få cm i højden og millimeterbrede blade. Vi har fundet bonsaiplanter, der ”gemmer sig” på museet, de vokser tæt ved en brønd bag smedjen i Stationsbyen, hvor græsset blev slået jævnligt.

De danner tætte rodkager med ca. 80 skud pr. m2. Planternes rødder kan nå mindst 3 m ned i jorden og 7 m ud fra yderste skud. 

De går endda omveje, gerne flere meter ned i jorden, under fundamenter, langs rørføringer hvis de slås ned.  Rødderne gennemtrænger let asfalt og op til 1 m tyk beton.

Dens hårdførhed og evne til at gennembryde beton, har på internettet givet den øgenavnet ”Planternes Godzilla” og den betragtes på verdensplan som en af de alvorligste og mest omkostningstunge invasive arter.

En rodstump på størrelse med svovlet på en tændstik, kan generere en ny plante, det samme kan en stump fra en stængel, med et såkaldt ”knæ” eller led også. 

Hvorfor og hvordan er Japansk pileurt endt på Frilandsmuseet?

 Japansk pileurt blev introduceret til Europa fra Japan (Holland) i 1823 og derfra indført til Danmark i 1844 som prydplante. Det er en flot, livskraftig staude. Planten er en pionerplante på vulkaner.

På en oprindelig haveplan til vandmøllen fra Ellested, er Japansk Pileurt indtegnet. Planen er museets rekonstruktion af hjemstedet. 

De tidligere gartnere videregav en historie, hvor det forlød at planten var medbragt fra hjemstedet. Dette har desværre nok fredet planten i mange år, og måske været med til at den spredte sig ubemærket.  

Da vi i 2021 begyndte at grave roden på planten i Ellested, viste det sig at være en kæmpe rodmasse på størrelse med et par halmballer i omfang. Størrelsen understøttede altså historien. Planten nok var over 80 år gammel.  

Japansk Pileurt var på mode i 1880´erne (havens tidssnit). Folk som mølleren fulgte med i havemoden, de havde gode midler og haveinteresse. Med haven kunne man vise velstand og overskud.  

På det tidspunkt var det blot en spændende ny prydplante. 

Vi har nu sat den lille del af museumshistorien til side, til fordel for bekæmpelse. 

Forstået på den måde at, haven ved Ellested ikke følger have planen helt, hvad angår pileurten. Vi må undvære den, og fortælle historien, nu om indførelseshistorie af planter og menneskets påvirkning af naturen i DK.

Bekæmpelse, fra plan til handling

Vi kontaktede Hans Wernberg fra Care4Nature, der er én af de mest erfarne i bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Han bekræftede vores bange anelser omkring planterne. De er reelt en trussel mod bygningerne, landskaber og haver. 

Han forklarede os at valget af bekæmpelsesmetoder og en 100 % vedvarende indsats er nødvendig, for at planterne ikke får overtaget. At man ofte tror at planten er udryddet, når den ikke lige kan ses, men at vi i stedet skulle lære at leve med at bekæmpe den løbende, som kvikgræs i en køkkenhave.

Hans fortalte os en historie fra England, hvor problemet har været udtalt i flere år end i Danmark. 

En husejer sælger sit hus med have, ejeren havde sprøjtet og bekæmpet sin have igennem 12 år mod Japansk pileurt. Der var ingen pileurt, da køber overtager hus og have, lykkeligt uvidende flytter den køberen ind, og tænker selvfølgelig ikke på at sprøjte grunden. Hvorefter der efter lidt mere end et år vokser kæmpe planter op på hele grunden, med omfattende skader på huset til følge. Sagen udviklede sig, med retslige følger. Retten idømte senere erstatningspligt for sælger.

Den lille historie er selvfølgelig ikke museets virkelighed, men ikke mindre relevant, i forhold til alvoren i plantens ødelæggende virkning på bygninger.

Efter at have sundet os, besluttede vi i sommeren 2021, at lave bekæmpelsesplan for museet, og formidlede fakta om planterne på et personalemøde på Frilandsmuseet, herefter tog tingene fart. 

Tegnestuen foretog projektledelsen i samarbejde med drift afdelingen. Der blev sammen med driftleder Line Doulgerof Mølgaard afsat økonomi til projektet og det blev besluttet at gribe problemet an med: 

1. Uddannelse og vidensdeling

2. Løbende planlægning

3. Udvælgelse af metoder til bekæmpelse 

Der skal bekæmpes intensivt imellem 3 år op til 5 år, forhåbentligt er det så aftagende, derefter følges der op med løbende tilsyn.  Der kan og vil sandsynligvis også ske ny spredning eller opstå nye bevoksninger, det er derfor vigtigt at være opmærksom.

Bekæmpelsesmetoder på museet

Lugning og opgravning

Den primære bekæmpelsesform tættest på de gamle bygninger og i de historiske haver blev håndlugning. Med ansættelse af en sæsonarbejder, blev det den mest stille, men effektive krigsførelse mod planten. Da Anne Birgitte den nye ”lugekone” oveni købet gerne ville bære den historisk korrekte titel, gik alt op i en højere enhed. Det skulle vise sig at få afgørende betydning med intensiv lugning i haverne i perioden fra april og til slut oktober. Det har vist sig at bære frugt. Det skal siges at der knokles på hug, og at alt materiale fra planterne fjernes i plastsække og bringes til småt brændbart. Målet er som vi fik foreskrevet en 100% indsats, da en enkelt lille rod eller stængel, hurtigt kan blive til en ny bestand. 

I Ellestedhaven hvor vi havde den største rodmasse fra en meget gammel Japansk pileurt, måtte vi med hjælp af gravemaskine. Derefter blev jorden filtreret ved håndkraft for rødder. For at minimere ny spredning var det vigtigt at rense skosåler og maskiner efterfølgende.

Dug en god langvarig bekæmpelsesmetode

For at forhindre planterne i at få lys, bestilte vi en sort specialdug, der kan klare påvirkninger fra vind og vejr. Den er estimeret til at kunne holde i op til 7 år. Dugen ligner en almindelig fiberdug fra havecenteret, men er mere og bedre egnet, da den kan ligge den tid det som minimum er nødvendigt at dække arealet af. 

Vi forsøger generelt at begrænse mængden af dug. Den er ret bekostelig, og ikke ligefrem pynter i haver og landskaber. Til gengæld skal gartneren kun tilse at den ikke er blæst af på arealerne, og når først den er lagt ud, sparer vi timer til lugning, bortskafning og koordinering.

Metoden er at der lægges dug på 1,5 m fra de alleryderste skud, og dugen skal lægges helt tæt til jorden. Den dækkes meget gerne med flis, sten eller grus, med det er ikke nødvendigt. Husk at hvis bestanden grænser til en nabo, også at samarbejde med naboen om bekæmpelsen.

Der bindes tape omkring stammer på træer, der skal bevares i området. Planterne vil ellers forsøge at smyge sig op af stammerne. Dugen holder og skal blive på i 7 år, gerne mere.  

Ofte er det nødvendigt at rydde arealet for træer inden opgravning, mens en afdækning først kan ske efter en knusning, hvor alle stængler og krat mm fjernes, så der ikke er noget der kan perforere afdækningsdugen. Museet har nu lagt dug på de værste steder på museet. Nedknusning med hjælp fra ekstern entreprenør kan blive nødvendigt ved volden vest for Stationsbyen og i grendeponier nordenden af museet, her vokser den Japanske pileurt på svært tilgængelige og meget store områder, ofte også blandet med store bunker af organiske deponier, sten og andet, der er en del Armensk invasiv brombær i områderne.

Det er især der hvor planterne vokser i hårdt underlag eller hvor der er meget tætte og store populationer. Det er der især bag Marstalladen i Stationsbyen og på p-pladserne, ved drift magasinet, i Ellested haven og bag Grundtvigs Højskole.

Dyregræsning på invasive planter – et forsøg værd

Forsøg med anvendelsen af dyr som bekæmpelse er absolut en mulighed. Dyrene fjerner ikke planten 100 %, men holder den nede, og de må ikke overfodres med anden mad, så vælger de planterne fra, men der savnes generelt erfaring på området. På museet vil være muligheder med at sætte Køer, geder, svin og gæs på områder med invasive planter som Pileurten og brombær. Gyldenris er det tvivlsomt om de vil æde, men det er et forsøg værd.

Vores gartnere og dyrepasser har i småskala fodret kvæget med Japansk Pileurt, hvilket de accepterede som foder. Ved Stenstruphuset har gæssene ædt planterne i og omkring hønsegårdene. Gæssene måtte desværre på ”ferie” i nordenden af museet, da de blev aggressive af alle de mange gæster i den Fynske by. De stresses af de nærgående gæster. Måske en gåsepige igen kunne få sin berettigelse?

På museet vil dyr i tillæg kunne tilføre gode oplevelser for gæsterne. Græssende dyr passer godt i museets landskaber. Mon ikke Frilandsmuseet kunne blive et fremtidigt forsøgsområde for det ?

Museets driftleder Line Doulgerof Mølgaard er åben overfor ideen med græssende dyr på Pileurten og Brombærrene, de steder det vil kunne lade sig gøre, men vi mangler økonomi til hegningen. Der skal overvejes om der kunne indgås nye samarbejder med kogræsser laug.

Konklusion 

-bekæmpelsen af invasive planter virker på Frilandsmuseet

Efter et år har vi en bekæmpelsesprocent på 80 % på den invasive Japanske pileurt, hvilket er flot. Resultatet er kun opnået fordi gartnerne og vores dygtige ”lugekone” gør en kæmpe og systematisk indsats. 

De mest akutte arealer tættest ved bygningerne er prioriteret først. Vi står foran bekæmpelse af de mest sammensatte og tilgroede arealer nu, der er ved Stationsbyens vestlige volde og nordvestenden af museet.

Gartnerne er ved at være færdige med udlægning af dug, og året kan snart evalueres, vinteren nærmer sig og nej vi skal ikke spise pileurt til julefrokosten i år 😊

Fremtiden og behov for økonomisk hjælp til dyrehegn

Nu skal der lægges planer og kommunikeres al den nye viden vi har fået om Invasive planter, så vi undgår ny spredning med aktiviteter rundt om på museet. Der skal produceres oplysende skilte til gæsterne. 

Vi skal udvikle ideer til nye samarbejder, herunder søge økonomi til bekæmpelsen. Vi mangler hegn hvis vi skal arbejde videre med dyregræsning. Vi modtager meget gerne ideer og hjælp til at finde økonomi til det.

Fup eller fakta?

I forbindelse med spirende interesse for bæredygtighed, nævnes planten som spiselig flere steder. Opskrifter hvor planten spises som asparges nævnes fleres steder. Fødevarestyrelsen fraråder det i 2018, på grund af plantens indholdsstof emodin.   

Planten tilhører syrefamilien, sammen med rabarber, boghvede mfl. det er derfor nærliggende at tro, at den kan spises tilberedt, men det duer ikke. Planten indeholder det giftige stof der ved større indtag er giftigt. Håndtering af planterne er ikke forbundet med risiko. 

Moden i Danmark gennem 400 år

Frilandsmuseets Venner inviteres hermed
til foredrag torsdag den 27. oktober 2022

kl. 19 – 20.30 i Bernhard Olsen Teateret for enden af Højskolevej.

I foråret 2022 udkom værket Moden i Danmark gennem 400 år i to bind, skrevet med udgangspunkt i Nationalmuseets dragtsamling for nyere tid. Værket spænder bredt og sætter med moden som begreb dragter og tilbehør i spil i forhold til både hverdagslivet og samfundsudviklingen i Danmark og Europa. Værket dækker også både den store mode for eliten og den almindelige danskers påklædning og tanker om den gennem tiderne, herunder samspillet mellem egnsdragter, bønders hverdagstøj og modens tendenser.

Foredrag ved forfatteren til bind 1 med titlen: 1660-1900. Status – Luksus - Velklædt, seniorforsker ved Nationalmuseet, ph.d. og dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen.​

Foredraget varer ca. én time og derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Der er begrænset antal pladser. Tilmelding er efter først til mølle-princippet og foregår på doodlen her:

Vi glæder os til at se jer.

AKTIVITETER PÅ FRILANDSMUSEET 2022

Året på Frilandsmuseet er fyldt med sjove interaktive aktiviteter for hele familien.
Du kan se programmet for resten af året nedenunder.

Hestevognen kører hver dag, når vejret tillader det. Turen koster 35 kr. og tager ca. 20 min.
Ret til ændringer forbeholdes. Rigtig god fornøjelse på Frilandsmuseet

12. - 13. November
Kl. 11.30/13.30/14.30

Hele året

INSPIRATION TIL EFTERÅRSTURE

Husk, at du som medlem af Frilandsmuseets Venner ikke alene har gratis adgang til Frilandsmuseet, men at du også har adgang til rabatter og til gratis entre til følgende museer i de nordiske lande:

• Den Gamle By, Aarhus,  se: https://www.dengamleby.dk/

• Norge: Maihaugen, Lillehammer, se: https://maihaugen.no/

• Norge: Norsk Folkemuseum, Bygdøy, Oslo, se: https://norskfolkemuseum.no/

• Norge: Sverresborg, Trondheim, se: https://sverresborg.no/

• Sverige: Jamtli, Östersund, se: https://www.jamtli.com/

• Sverige: Kulturen, Lund, se: https://www.kulturen.com/

• Sverige: Gamle Linköping, Linköping, se: https://www.gamlalinkoping.info/

• Sverige: Skansen, Stockholm se: https://www.skansen.se/sv/

• Finland: Klosterbacken, Turku/Åbo, se: https://www.turku.fi/sv/klosterbacken

Følg Frilandsmuseet på de Sociale Medier

Ved at følge museet på de sociale medier, får man nyhederne tidligt.
Det kan være nyheder som coronanedlukning, men også nyheder om aktiviteter, arrangementer o.a.
Og ikke mindst bliver der jævnligt lagt en masse fine stemningsbilleder op og der er mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere på billederne.

Vi kan følges på:

• Facebook: https://www.facebook.com/frilandsmuseet/

• Instagram: https://www.instagram.com/frilandsmuseet/

• Youtube: https://www.youtube.com/playlist?list=PL12ED1C11290398DE