NYT 1
Februar 2024

 

Nyt fra Museumschefen


Kære Frilandsmuseets Venner,

Så har vi vendt bladet på kalenderen og kan se fremad mod et nyt og spændende år på Frilandsmuseet. Men først lidt om det forgangne år 2023, som har været et rigtig godt år for os på museet. Med et rekordhøjt besøgstal på 173.000, har vi oplevet en flot tilstrømning af gæster, der har nydt vores tilbud og arrangementer. Fra de livlige påskeaktiviteter, den tilbagevendende succes Frøsnapper festival til nyheden Emil fra Lønneberg og den stemningsfulde jul på bl.a. herregården. Vores engagerede værter har tilbudt dybdegående fortællinger om "Skovens Magi" og andre fascinerende emner, hvilket har tiltrukket både nye og tilbagevendende gæster.

Vedligeholdelsen af vores historiske bygninger har også været i fokus. Vores team af tækkere har arbejdet utrætteligt med at vedligeholde og restaurere tagene på museet, og sikre, at de historiske metoder og materialer bevares. Dette arbejde er afgørende for at bevare den autentiske atmosfære og historiske nøjagtighed på Frilandsmuseet.

Vi håber, at vi har skabt minder, der varer ved. Vi mærker i hvert fald stor støtte og entusiasme for vores arbejde.

Vi ser med spænding frem til de mange planer og projekter, der vil blive realiseret i det kommende år. 

En af de mest spændende udviklinger er åbningen af Frøsnapperbyen, som vil være et omdrejningspunkt for vores aktiviteter. De nye elementer, afprøvet under sidste års Frøsnapperfestival, blev modtaget med stor begejstring, og vi ser frem til at færdiggøre denne vision. Vi starter året med en række familievenlige aktiviteter i vinterferien, herunder kattejagt, tøndeslagning og ansigtsmaling, som vi er sikre på, vil begejstre både unge og gamle. Påsken vil også byde på en række spændende aktiviteter, lige fra møder med påskeharen til påskejagter og kreative værksteder.

Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde med at bevare og formidle kulturarven gennem formidling, aktiviteter og events. Jeres støtte og deltagelse er med til at gøre det muligt og sikre, at Frilandsmuseet forbliver et levende og dynamisk sted for læring, inspiration og fællesskab


Henriette Dudek Povlsen

 

Hilsen FRA FORMANDEN

Kære Venner af Frilandsmuseet

Nu hvor dagene bliver længere kan vi se frem til et nyt år og mange gode oplevelser på Frilandsmuseet.
I vinterferien og siden op imod påske er der fuld fart på arrangementerne, ikke mindst for børn og barnlige sjæle. Så grib børn eller børnebørn og kom ud og nyd det spirende forår.

Vennerne har været med til at sikre, at den “nye” stationsbygning i andelslandsbyen er kommet under tag og vi vil fortsætte med at støtte indretningen af det fine hus.

Snart står vores generalforsamling for døren (18. April) og dermed muligheden for at være med i bestyrelsens spændende - og overkommelige - arbejde, da der er flere ledige pladser, vi gerne skal have besat.
Bestyrelsen ønsker alle et godt år.

Henrik Brade
Formand for bestyrelsen af Frilandsmuseets venner

 

Præsentation af
Ditte Sofie Andersen


Kære alle

Jeg er ny leder af publikumsdrift på Frilandsmuseet. Jeg tiltrådte den 3/1 – 24 i den vildeste sne og kulde. Heldigvis tager museet sig jo så smukt ud, når det er sneklædt, så går det an med lidt kulde😊

Jeg overtager mine arbejdsopgaver fra Peter Drager, hvis ansvarsområder var blevet for mangfoldige. Jeg er  ansvarlig for skoletjenesten, butik og værter, og frivillige. Hvert område har en koordinator, som jeg er daglig leder for. Hertil kommer Anne Beenfeldt Jørgensen, som jeg også er daglig leder for.

Jeg kommer fra skoletjenesteverdenen og har været undervisningsansvarlig i Zoologisk have i mange år. Herefter var jeg i Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer, som pædagogisk udviklingskonsulent, og i min seneste ansættelse i Dansk Arkitektur Center, stod jeg ligeledes for deres undervisningsafdeling.

Jeg er uddannet indenfor europæisk etnologi og lærerfaget.

Privat bor jeg på Grønttorvet i Valby med min mand og vores to børn.

Jeg er allerede godt i gang med at sætte mig ind alle tingene og er vild med både museets omgivelser og de mange forskellige mennesker, der er en del af stedet her.

Jeg glæder mig til at hilse på jer!

 

SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER GENERALFORSAMLING

 
 

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til Generalforsamling til afholdelse:

Onsdag den 17. april 2024 kl. 19.00
i Frilandsmuseet - Det gamle Danmarks Restaurant Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Bestyrelses beretning

  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

  4. Fremlæggelse af budget til godkendelse og fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år

  5. Indkomne forslag

  6. Valg til bestyrelsen (jf. vedtægtens § 7)

  7. Valg af revisor (hvert andet år)

  8. Eventuelt

Ad pkt. 1: Bestyrelsen vil på generalforsamlingen foreslå advokat Trine I. Østengaard som dirigent.
Ad pkt. 2: Bestyrelsens beretning for 2023.
Ad pkt. 3: Regnskabet foreligger tilgængeligt her.

Ad. pkt. 4: Forslag til budget for 2024 foreligger tilgængeligt her.

Ad. pkt. 5: Bestyrelsen gør opmærksom på, at eventuelle forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen normalt skal være tilgået bestyrelsen senest 14 dage inden generalforsamlingen.

Ad. pkt. 6: På genvalg er Henrik Brade, Uffe Thorlacius og Trine I. Østengaard. Uffe Thorlacius og Trine I. Østengaard genopstiller ikke.

Opstillet som nye bestyrelsesmedlemmer er Jørn Unnerup, Christian Guldager, Irene Edelgaard, Lars Heide og Morten Munk.

Ad. pkt. 7: Revisionen vælges for 2. år ad gangen. Revisionsfirmaet Christensen Kjærulff er i 2023 genvalgt som Frilandsmuseets Venners revisor for regnskabsårene 2023 og 2024 og er således ikke på genvalg.

 

JULEARRANGEMENTET DECEMBER 2023


Lørdag den 2. december 2023 afholdtes det årlige julemøde for medlemmerne af Frilandsmuseets Venner på Frilandsmusset. Frilandsmuseets Restaurant med Yves i spidsen slog dørene op for vennerne. Det var dejligt at se et så stort fremmøde.      

Bagefter var der åbent til Frilandsmuseet, som til lejligheden var sneklædt, og som bød på mange fine og magiske oplevelser. Bl.a. var stuerne på Herregården fyldt med liv, og der blev bagt dejlig julebag i køkkenet. Det var også muligt at gå på julevandring og opleve julen før 1850, julen i grænselandet og Møllerfruens jul – og ingen jul på Frilandsmuseet uden den teaterforestillingen ”Drillenissen”

 

DET SKER PÅ FRILANDSMUSEET I VINTERFERIEN 
FASTELAVN PÅ FRILANDSMUSEET 10.-18. FEBRUAR 2024

Program

Aktiviteter
10.30 – 15.00 Kattejagt / 1 stempel 4
11.00 / 14.30 Boller og ballade – familierundvisning om fastelavn i gamle dage / gratis 4
10.30 – 15.00 Lav fastelavnsris, -maske, - hat eller en kæphest/ 2 stempler 4
10.30 / 13.00 Ringridning med kæpheste / gratis 5
11.00 – 15.00 Ansigtsmaling / 3 stempler 4
11.45 / 13.45 Klovneshow / gratis 4
12.00 / 14.00 Tøndeslagning for børn / gratis 4
14.00 Tøndeslagning for voksne / gratis 4

Mad
10.00 – 15.30 Fastelavnsboller og Damn Good Coffee / Bagehuset 75
10.30 – 15.30 Pølser, pølsehorn, sandwich, sodavand mm. / Landkiosken

Fastelavn var engang meget mere end tøndeslagning for de små. Derfor slår vi et slag for at holde traditionerne i live med alt fra masker til fastelavnsris i vinterferien. Vi byder på ringridning med kæpheste, klovneshow og fastelavnsrundvisning alle dage fra den 10.-18. februar. Det er åbnes også op i krea-værkstedet, hvor det er muligt at lave kæpheste, farverige fastelavnsris, -masker og -hatte. Vær også med til tøndeslagning for både børn og voksne hver dag! Traditionen tro, udnævnes der både kattekonger og –dronninger.

Praktisk information

  • Det vil være muligt at bruge begge indgange og parkeringspladser ved Kongevejen 100 og på I.C. Modewegsvej ved Brede Værk.

  • På Frilandsmuseet kan du betale for aktiviteter med MobilePay, kontanter eller stempler på vores aktivitetskort. Du kan købe aktivitetskortet på museets hjemmeside eller ved museets indgange.

 

Påsketraditioner
og æggemagi



Kom og vær med, når vi holder påske på Frilandsmuseet med aktiviteter for hele familien. Der skrues helt op for påsketraditionerne og du kan både lave din egen fine påskepynt, møde påskeharen eller tage med på æggejagt.

Her er nogle af de aktiviteter, som I kan glæde jer til: 

– Lav påskeæg og pynt 
– Påskeæggejagt 
– Påskeandedam 
– Mød påskeharen
– Hønseskidning
– Påskerundvisning

Selvom påsken på landet var en tid, hvor sulten pressede sig på, når vinterens forråd begyndte at slippe op, var påsken også et tegn på, at foråret var på vej, og lyset, og maden, ville vende tilbage. En af de madvarer der igen kom mere af var æg. Æg fyldte meget i påsken, både i de retter man spiste, men også i de lege man legede, og de ritualer man lavede. På Frilandsmuseet kan I få et indblik i, hvordan påsken blev fejret og hvordan æg kan bruges til meget mere end bare at spise.

Vi tilbyder i år også et undervisningsforløb om påske for 0.-4. klasse.
Her vil bondekonen gøre eleverne klogere på, hvad der gør fejringen af foråret særlig vigtig og hvorfor vi spiser påskeæg. Hun vil også fortælle om påskens tro og folketro, lege æggelege og farve æg, som man gjorde for længe siden. Forløbet udbydes mandag-torsdag i uge 11 og 12.
Mere information om forløbet og booking kan findes her:
https://natmus.dk/museer-og-slotte/frilandsmuseet/undervisning/grundskolen/

 

DET SKER PÅ FRILANDSMUSEET / PÅSKEN 2024:
23. MARTS – 1. APRIL 2024

Museet er åbent alle dage i påsken inkl. mandage.

Her er lidt af det du kan glæde dig til

– Mød påskeharen
– Tag på påskejagt
– Lav det fineste påskepynt
– Hils på nuttede påskelam (hvis vi er heldige)
– Se om du bliver den heldige vinder til hønseskidning
– Hop amok på den påskepyntede forhindringsbane

Kom og leg med, når vi holder ægseptionel Påske med aktiviteter for hele familien. Nyd forårsstemningen i den frie natur. Mød de levende beboere, når alt fra høns, kaniner og får flytter hjem på museet igen. Der skrues helt op for påsketraditioner og du kan lave din egen påskepynt, deltage i hønseskidning eller tage med på æggejagt

Gratis entré for børn u. 18 år

 

BESØG VED ØRESUNDSVEJENS STATION
Mandag den 5. januar 2024


Solen skinnede på den snedækkede jord i Stationsbyen, nu snart Frøsnapperbyen, da 25-30 deltagere trodsede den bidende kulde med 9-10 graders frost, og var mødt op ved Øresundsvejens Station. 

Anledningen var indvielse af bygningens færdige ydre, senest med det smukke skifertag. Arkitekt Morten Kvist Jensen fortalte om bygningens brogede historie, og om hvordan den endte på Frilandsmuseet. Der blev også tid til lidt jernbanehistorie om Amagerbanen.

Vi hørte om facadens graffiti, der omhyggeligt er bragt med fra Amager. Murene blev opdelt i sektioner, der blev flyttet uden at adskille de enkelte mursten. Vi hørte også om sætningsrevnerne over vinduerne, der er opstået da bygningen stod på Amager. Begge dele hører med til bygningens historie.

Deltagerne fik også et kig ind i bygningens indre, der stadig har karakter af en byggeplads, der venter på mange arbejdstimer - og økonomiske midler, før Øresundsvejen Station også indvendigt kan genopstå som den var en gang, med venteværelse, billetsalg med mere. 

 

Arrangementer på Frilandsmuseet 2024
i højdepunkter

Sæsonåbningen er lige for døren og på Frilandsmuseet er planlægningen for årets arrangementer i fuld gang. Bl.a. er der fokus på den kommende åbning af Frilandsmuseets store børnesatsning ’Frøsnapperbyen’, samt andre større arrangementer såsom Emil fra Lønneberg i sommerferien og høstmarked i efteråret. Vi kigger her på nogle af højdepunkterne, der vil være i Frilandsmuseets arrangementskalender det kommende år. 

Frilandsmuseets Børneværksted

Frilandsmuseets lancerer i år som noget nyt ’Frilandsmuseets Børneværksted’. Her har vi fokus på gamle håndværk og sysler, hvor børn og voksne kan prøve kræfter med forskellige materialer og teknikker. Vi laver bl.a. et snitteværksted, et lerværksted og et farveværksted. Børneværkstedet vil have åben i de perioder, hvor der ikke foregår andre arrangementer på Frilandsmuseet. Du kan følge med på hjemmesiden, hvilke værksteder du kan besøge på hvilke datoer. 

Dyrenes Dage

I pinsen d. 18.-20. maj afholder vi dyrenes dage. Her vil der være fuld fokus på Frilandsmuseets skønne dyr, hvor det vil være muligt at komme helt tæt på. Lær bl.a. hvordan man klipper får af Frilandsmuseets fåreklipper, hjælp vores dyrepasser med at fodre geder og hjælp gårdens mænd og koner med at karte uld og kværne smør. 

Frøsnapperbyen åbner

D. 14. juli 2024 åbner Frilandsmuseets store børnesatsning ’Frøsnapperbyen’. Alle er inviteret til den store åbningsfest med teater, balloner, sjov og ballade. Frøsnapperbyen har været et projekt, der har været nogle år undervejs og vi glæder os til at åbne op for en helt ny del af Frilandsmuseet for vores gæster. 

Udvidet juleåbningsdage

Som noget helt nyt i 2024 holder Frilandsmuseet åben i juledagene. Vores gæster vil derfor have mulighed for at besøge museet d. 22.-26. december, hvor vi vil have åben fra kl. 10-14. Så kom og se det traditionelle teater ’Drillenissen’, spis æbleskiver, drik et glas glögg og mærk juleroen sænke sig over dig og dine kære til en hyggelig gåtur i Frilandsmuseets smukke omgivelser i juledagene. 

Ovenstående er blot et udsnit af kommende arrangementer og der sker selvfølgelig meget mere på Frilandsmuseet i løbet af det kommende år. Hvis du vil læse mere om kommende arrangementer, kan du altid følge med på Facebook, Instagram eller Frilandsmuseets hjemmeside.  

 

Fastelavn på Frilandsmuseet 

Programmet for vinterferien: 

10.30 – 15.00 Kattejagt / 1 stempel 4

11.00 / 14.30 Boller og ballade – familierundvisning om fastelavn i gamle dage / gratis 4

10.30 – 15.00 Lav fastelavnsris, -maske, - hat eller en kæphest/ 2 stempler 4

10.30 / 13.00 Ringridning med kæpheste / gratis 5

11.00 – 15.00 Ansigtsmaling / 3 stempler 4

11.45 / 13.45 Klovneshow / gratis 412.00 / 14.00 Tøndeslagning for børn / gratis 4

14.00 Tøndeslagning for voksne / gratis 4

Så er vi ved at nærme os vinterferien og i den anledning afholder vi for tredje år i træk vores populære fastelavnsevent fra d. 10/02 - 18/02. 

Til fastelavn i vinterferien kan man bl.a. være med til ringridning, slå katten af tønden for både børn og for voksne, se det populære klovneshow med klovnen Joey og udfolde sine kreative evner i fastelavnsværkstedet, hvor man kan lave fastelavnsris, masker, hatte og kæpheste.

I forbindelse med fastelavn sælger vi naturligvis også gode, klassiske fastelavnsboller i bagehuset, hvor det også er muligt at få en god kop kaffe fra Damn Good Coffee Company. Derudover har vi fået udviklet nye lækre sandwich til Landkiosken, så kom forbi og prøv den nye variant med kylling eller den nye vegetarsandwich med knoldselleri og hummus. 

Du kan læse mere om fastelavn og vores andre arrangementer på vores hjemmeside. Efter vinterferien har museet åben hver weekend indtil påske. 

 

FRILANDSMUSEETS NYHEDSBREV

Husk at Frilandsmuseet også har et nyhedsbrev man kan abonnere på. Læs det her og tryk på subscribe: https://mailchi.mp/6212b979ed5f/ta-din-misk-mask-maske-p?e=096db1b147

 

Forårets arrangementer i Venneforeningen

Danmark som søfartsnation 
– foredrag torsdag den 2. maj kl. 17:00 - 18:30



Flere af Frilandsmuseets huse har været beboet af søfolk, der blandt andet har ernæret sig ved fiskeri, hvalfangst og handel. Torsdag den 2. maj 2024 kl. 17:00-18:30 sætter vi fokus på Danmarks maritime historie med oplæg af Benjamin Asmussen, der er aktuel med bogen Kina til Fanø og Anders Ravn Sørensen, der er medforfatter til bogen Søfartshistorier. Foredraget handler om den lokale søfart i Fanø og i mindre danske søfartscentre historisk har spillet sammen med nationale fortællinger om Danmarks som landbrugs- og søfartsnation. 

Benjamin Asmussen er historiker og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart og ekstern lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Anders Ravn Sørensen er lektor ph.d. ved CBS. 

Tilmeld dig i kalenderen her: Kalender — Frilandsmuseets Venner

”Fruen er på Skodsborg” 
– foredrag om Badesanatoriet Skodsborg
torsdag den 14. marts 2024

”Fruen er på Skodsborg” lyder det ofte fra køkkenpersonalet på herregården Fjellerup, når man spørger efter husets frue. Nielsine Justesen, som var frue på Fjellerup i begyndelsen af 1900-tallet, var nervesvækket og opholdt sig i hvert fald én – måske flere gange på Badesanatoriet Skodsborg, hvor hun blev behandlet for depression. Badesanatorium Skodsborg var på det tidspunkt centrum for en ny sundhedsbevægelse, som med inspiration fra syvendedagsadventisterne udfordrede den etablerede lægevidenskab med budskaber om, at kroppen kunne holdes naturligt sund, hvis man holdt sig til vegetarisk mad, rent vand, motion og frisk luft. 

Torsdag den 14. marts 2024 kl. 17:00-18:30 kan du høre Anders Bank Lodahl, museumsinspektør på Mothsgården i Rudersdal fortælle om Badesanatoriet Skodsborg og den nye sundhedsbevægelse. Anders Bank Lodahl har skrevet ph.d. om emnet.
Oplægget foregår i Bernhard Olsen Teatret på Frilandsmuseet, og der vil være indgang fra Højskolevej. 

Tilmeld dig i kalenderen her: Kalender — Frilandsmuseets Venner

 

INSPIRATION TIL VINTERTURE

Husk, at du som medlem af Frilandsmuseets Venner ikke alene har gratis adgang til Frilandsmuseet, men at du også har adgang til rabatter og til gratis entre til følgende museer i de nordiske lande:

Se, hvad der i øvrigt sker af spændende aktiviteter på museet. Klik nedenfor.

 

FØLG FRILANDSMUSEET PÅ DE SOCIALE MEDIER

Ved at følge museet på de sociale medier, får man nyheder om aktiviteter, arrangementer o.a. tidligt, og der bliver jævnligt lagt fine stemningsbilleder op.
Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere på billederne.

Vi kan følges på: